Hvem vil med ned under gulvtæppet?

Hvad sker der for, at vi hele tiden føler vi skal det hele? – jeg har vist skrevet om det emne før bl.a. lige HER, men ikke desto mindre, så er det jo et faktum, at det er sådan det er – og jeg er på mange områder ikke blevet meget bedre siden jeg skrev ovenstående linkede indlæg for snart et år siden. Jeg synes faktisk, det er en smule skræmmende! Hvad er det der går galt? Hvorfor er det vi skal helt ned og bide i gulvtæppet? Hvis vi kan komme ned under gulvtæppet, så er det bare alletiders. Selv når vi ligger der og spræller, så prøver vi lige med en teske, om vi ikke lige kan grave...

Jeg er hoppet med på vognen – jeg er pisse moderne!

Jeg hopper med på beatet! Jeg er moderne! Hvem fa’en havde troet det om mig? Jeg er ofte den type, som holder sig lidt tilbage med nye tiltag, særligt hvis der er massehysteri, for så bliver jeg bare hende der Rasmus modsat – det gider jeg fanme ik’. Men det her nye sorte er så meget i min ånd, at jeg simpelthen ikke kan lade den ligge – jeg MÅ simpelthen prøve det. Hvad snakker/skriver jeg egentlig om???Bullet journal, naturligvis! Jeg blev af en fantastisk veninde tagget i et opslag for en uges tid siden om den her nye dille. Jeg kendte intet til den, men behøvede egentlig ikke nogen betænkningstid i forhold til implementering. En anden fantastisk veninde greb bolden, og har nu købt...

Hov, har du ikke glemt noget?

Det er umuligt at få teenageren til at cykle med cykelhjelm – altså når han kører i nærområdet. Han er af den overbevisning, at der ikke sker noget. Sådan havde jeg det også, da jeg var 15 år. Der sker sgu da ikke mig noget!!!!! Jeg tænker indimellem, at der alligevel ikke er så meget der kan tage skade, så jeg gør ikke de store indsigelser. Jeg har jo som sagt også selv været 15 år engang, og det hjælper ikke at kæmpe kampe, som man på forhånd ved man har tabt. De andre cykler heller ikke med hjelm, ikke fordi det er begrundelse nok. Er jeg uansvarlig – måske! Gider sgu da heller ikke være den der pisse ansvarlige...

Jeg er imponeret!

Jeg er imponeret! Intet mindre! Jeg er imponeret over, hvor lidt hjerneaktivitet der kan være i en teenagers hjerne…. eller rettere flere teenageres hjerne. Hvordan kan man egentlig være imponeret over noget, som er hverdagskost?😳 Fredag skulle teenageren med klassen i friluftsbadet. De skulle cykle dertil. Omkring kl. 14 kan jeg se, at teenageren har haft ringet til mig mens jeg sad i møde. Jeg ringer ham forgæves op (det er standard!). Farmand ringer efterfølgende og meddeler mig, at teenageren har haft ringet til ham og klaget sin nød over, at han var aaaaalt for træt til at cykle hjem, og om farmand ikke ville hente ham. Og hvad gør farmand? Han suser selvfølgelig ud til friluftsbadet for at hente teenageren...

Dårlig(bonus)mor.dk

Jeg melder mig gerne ind i koret, klubben eller what ever af dårlige (bonus) mødre. Hvis vi hele tiden skal gå at dunke os selv oveni hovedet med alt det vi (selv synes) ikke gør godt nok, så kan man da også hurtigt blive medlem. Jeg har nok også været det længe, som i meget længe så! Teenageren har fået arbejde (jubiiiii!), og han er simpelthen SÅ glad. Han har bare sådan nydt de bare gange han nu har været af sted og er kommet hjem med højt humør. Jeg tror virkelig han synes det er fantastisk, at han faktisk gør nytte et sted, at de har brug for hans hjælp, og at han så tjener en bette skilling gør...

Liste-typen

Jeg indrømmer det gerne! Jeg er den der type der ELSKER lister og systemer. Det er både hjemme og på mit arbejde. Jeg er simpelthen system-liste-typen. Tror ikke jeg er en enestående type – jeg tror vi er flere af samme slags 😉 Jeg laver gerne lister over opgaver, og har den fedeste følelse, når opgaverne (endelig!) kan streges over eller vinges af👏 Listerne gælder altså også for de andre medlemmer i huset. Og ja farmand skriver indimellem også ting på listen😄 I forbindelse med min fødselsdag havde jeg lavet en liste over det, der skulle gøres om formiddagen inden gæsterne kom. Jeg meddelte teenageren, at jeg havde lavet denne liste, og man kunne byde ind på, hvilke opgaver man...

Skolestart = præstationsangst

Mellematebarnet havde aller første skoledag i går. Barnet glæder sig helt abnormt til det der skole (hun ved jo heller ikke hvad hun går ind til😜) og moren har allerede præstationsangst. Nogen vil måske mene det er tåbeligt, men det er altså sådan jeg har det. Jeg har prætationsangst over fødselsdage. Godt jeg trods alt har et helt skoleår til at lure den af, og højest sandsynligt få mere neuren på over det niveau de ligger på. Jeg er hverken fondant-typen der lige kreerer en pisse flot prinsesse kage eller typen der kan arrangere århundredes skattejagt eller andre fancy lege! Jeg har præstationsangst over madpakken. Hun kan aller bedst lide en rugbrød med leverpostej og med kødpølse (og kan kødpølsen...

Ferie-spam

Jeg vil under ingen omstændigheder holde mig tilbage med ferie-spam. Hvis man er en rigtig blogger, så ferie-spam’er man altså i vildskab😜 Jeg har dog ikke den der fancy bade-flamingo (eller billeder af sådan et bæst), som åbenbart er blevet så ufattelig in – så i den helt tunge liga er jeg vist ikke (blot til bonus info, hvis I var i tvivl om, hvilken blogger-liga jeg tilhører😂) Da vi var på Grand Canaria boede vi på sådan et lille hyggeligt lejligheds-hotel. Vi havde bestilt lejlighed med udsigt over pool og havet – bare det var jo ren metal balsam! Det er et svensk-ejet hotel, og det er kun folk fra Norden, der får lov at bo der. Der var...

Nu 37 år men stadig sprød!

HURRAAAAAA!!!! Jeg har fødseldag i dag….. sikke en herlig dag🎉 Da jeg var barn fortalte jeg vidt og bredt, at jeg havde fødseldag fire kost🙈 – det har jeg i og for sig stadig, den er sandelig ikke død endnu. Det er der ikke meget, der får lov til i min familie. I dag er det præcis 37 år siden jeg kom spadserende ud igennem nøglehullet…… Hvis man spørger min mor, så tror jeg ikke hun ligefrem vil påstå jeg kom marcherende! Ud kom jeg da i hvert fald! Eller som jeg skrev sidste år på nøjagtig denne dato: I dag er det nøjagtig 36 år (nu 37 år) siden min mor skød mig ud med fuld musik (ej okay,...

En sprød karbonade

Hvis der sidder nogen derude og har savnet mig (eller nye indlæg på bloggen) helt vildt, har været bekymret for om jeg var faldet i et stort sort hul jeg ikke kunne komme op af igen, så nej! Og så alligevel ja! Jeg var faldet i et hul, men er nu (desværre) kommet op af det! Feriehullet. Jeg har i den grad holdt ferie…. altså sådan rigtig ferie – væk, som i helt væk fra omverdenen. Aaarrhhh! Farmand, teenageren, de to små og mamma her har lige tilbragt en fantastisk uge på Grand Canaria. Shit mand det har været godt. Det har været den rene terapi (nok særligt for mig – total wellness for krop og sjæl), og lige hvad...

Når mor her kører Le Mans

Da teenageren og farmand havde kvali-tid i torsdags fik teenageren købt rat, pedal og gearstang til sine bilspil – det er bare mere livagtigt, når man sidder med et rat i hånden end en controller. Nu bliver der kørt Le Mans i et væk, så selv Tom Kristensen må se sig slået. Jeg skulle selvfølgelig også prøve (jeg er piv ringe til computerspil og interesserer mig lige så meget (lidt) for det, som teenageren interesserer sig for at smide tøj til vask. Teenageren var temmelig overrasket (nærmest chokeret) over, hvor ringe jeg var til at køre i det her Le Mans bilspil, når jeg nu har kørekort. Jamen det er jo fuldstændig det samme, at køre bil i et bilspil...

Børn i forskellige aldre

Hvordan tilgodeser man egentlig sine børns behov, når man har børn i to vidt forskellige aldersgrupper, der kræver noget vidt forskelligt? Det er faktisk ret svært – eller det synes jeg i hvert fald! Vores husstand rummer i alt tre børn (plus to barnlige sjæle😜), hvoraf den ene er 15 år og de to andre er henholdsvis 6 år og 4,5 år. Det er altså to aldersgrupper, som kræver og ønsker noget meget forskelligt, og der vil ofte være nogen, der kommer til at gå på kompromis på en eller anden måde. Jeg må indrømme, at det nok oftest er teenageren, der trækker det korteste strå, ham der bare får lov at følge med eller ham der bare er hjemme....