Er det kun forældre der kan være nederen?

Smider lige et spørgsmål ud i plenum…… Er det egentlig kun forældre der kan være nederen? Behøver i grunden ikke smide spørgmålet ud i plenum, for jeg har selv svaret. NEJ!!!! Shit mand, teenagere kan i den grad også være nederen. I hvert fald ham i vores hjem! Det er i den grad nederen, at tro der ligger en plade chokolade i skabet, som skal bruges til en kage til børnehaven i morgen, for så at konstatere, at det har man så ikke – det eneste der er tilbage er det krøllede papir, som ligger i teenagerens skraldespand på værelset. Som han jo fuldstændig benægter er ham der har smidt der – for det chokolade kan han under ingen omstændigheder...

Hell yeeaaah!!!!!

I formiddags skulle mit impulskøb fra sidste weekend stå sin prøve. Pyha! Løbet blev skudt i gang kl. 9, så jeg kunne i den grad godt skyde en hvid pil efter teenagerens opbakning til det løb – det er da utopi at tro, at han kan være oppe og klar på det tidspunkt – det er jo næsten midt om natten. Farmand og de to små kom da heldigvis og greb mig ved målstregen. Jeg må sige, at jeg har haft total optursdag. Det er da det fedeste impulskøb jeg er gjort længe – utroligt man kan blive så glad i låget af motion. Nej det er måske ikke motionen, der gør mig glad i låget (og mega træt i...

Impulskøb af den værste slags

Impulskøb har vi vist alle prøvet – nogen er mere heldige end andre. Ofte er impulskøb noget mærkeligt gøgl, som vi i bund og grund ikke står og mangler. Vi kan bare ikke styre vores impulser – det tjener butikkerne styrtende med penge på – altså andres (vores) dumhed. Jeg har i sidste weekenden foretaget et impulskøb – og det var virkelig impulsivt – ved sgu da ikke hvad jeg tænkte på! Jeg blev så meget ramt af stemningen. Nu fanger bordet, nu siger jeg det højt. Jeg har købt noget som jeg i den grad mangler, men som jeg hader (i hvert fald vejen dertil). Jeg blev simpelthen fristet af Aalborg halvmarathon – sådan lige pludselig lørdag eftermiddag midt...

Mission failed

Som mor/bonusmor for to drenge, så har jeg en kæmpe opgave – jeg tror måske ikke jeg er den eneste mor, der tænker sådan. Der er ingen fare for, at farmand påtager sig den opgave, for tror i bund og grund kun det er mit princip, og hvorfor skulle han så tage andel i det? Der var en gang, hvor jeg ingen børn havde, men havde en helvedes masse meninger og principper omkring mine kommende børn (og nogen gange også andres🙈), men nu har jeg i stedet fået en helvedes masse børn (ved ikke om 3 er en helvedes masse, men det føles sgu indimellem sådan!😳), og principperne er forsvundet derhen, hvor nullermændene kommer fra! Kan man mon allerede nu...

Ynk og selvmedlidenhed

Efter total optur over mors dag søndag var der total nedtur mandag morgen, da en eller anden ubeskrivelig stor mængde (jeg ved ikke lige hvor uendelighedstegnet er på min computer) snot har invaderet min lille næsetip (arh okay så…. kartoffeltud!). Hvor fanden havde den mon gemt sig? Shit mand, jeg har ondt af mig selv! Hvis ikke der er andre der har, så er det sgu godt jeg selv har! Hvor er det i grunden ynkeligt! Jeg overvejede faktisk her til morgen, at tage et ekstra toiletbesøg, for blot at tjekke om jeg måske skulle være blevet til en mand natten over. Med den forkølelse jeg er blevet ramt af og utilpashed der følger med, så måtte det helt klart...

Livet som bonusmor er et valg!

I dag er det mors dag – og tusindvis af mødre (inkl. jeg selv) fejres og hyldes – en skøn tradition, som jeg faktisk synes er lidt hyggelig – om det er fordi jeg selv er mor, ved jeg ikke 😊 Jeg synes ærlig talt vi mødre bør hyldes hver dag – særligt de dage vi måske mindst fortjener det, for det er nok der vi har mest brug for det. Shit det er svært at være mor! Er jeg den eneste der har det sådan?🙈 Jeg er både mor og bonusmor – og jeg elsker at være begge dele. Det er et stort ansvar at være mor, men det er mindst lige så stort et ansvar at være bonusmor....

Smerte er ikke til at spøge med – og dog…….

Jeg kan allerede nu sige, at teenageren uden tvivl bliver en rigtig mand! Han har bestået testen til UG kryds og slange, 12 pil op samt en guldmedalje. Hvis alt andet håb er ude, så ved jeg, at han trods alt bliver en rigtig mand. Smerte eller “skade” går på ingen måde ubemærket hen. Holy moly….. siger jeg bare 🙈🙊 Hvis ikke jeg vidste, at mine ører faktisk kan holde til at høre en hel del – og man skal jo som sagt høre meget før ørerne falder af, så kunne jeg faktisk godt gå hen og blive en smule bekymret for dem, for de har dæleme hørt på meget ynk i dag. Shit mand! Hvor er mænd egentlig ynkelige...

Logisk eller ej

Jeg ved med sikkerhed, at hvad der er logisk for andre er nødvendigvis ikke logisk for mig. Og hvad der er logisk for mig. er nødvendigvis ikke logisk for andre. Hvad jeg også ved med 100 % sikkerhed er, at hvad der er logisk for teenageren ikke altid er logisk for mig, og hvad der er logisk for mig er under ingen omstændigheder logisk for teenageren. I går skulle vi til konfirmation, og vi skulle selvfølgelig have det pæne senilje på. Teenageren bliver ca. 1 time inden afgang kaldt ud af fjerene. Det gælder jo om at sove så længe som muligt. Da vi kun har ét badeværelse, som skal betjene 5 mand, så er der indimellem run på, som...

Er en god gammel kulturskat ved at gå tabt?

I går aftens rullede afsnit 1 af Matador over skærmen for gud ved hvilken gang, men i en ny og forbedret udgave. Jeg synes simpelthen det er en fantastisk serie som fortæller en vigtig del af Danmarkshistorien – og om overklassens og underklassens liv. Jeg havde et ønske eller idé om, at teenageren skulle se den sammen med farmand og jeg, for jeg synes faktisk ikke det gør noget, at de unge mennesker lærer lidt om Danmarkshistorien. Da jeg fredag luftede idéen for min skønne kollega, var det lige før hun klaskede sig på lårene af grin af min – for hende – dybt naive idé om, at teenageren gad sidde sammen med os lørdag aften og se Matador. Den skulle...

Alle de gode intentioner…….

På nogen områder (her vil jeg lige slå fast, at der er på ingen måde tale om alle!!!) udskiller teenageren sig ikke synderligt fra de øvrige beboere i dette hjem – her tænker jeg primært farmand og jeg. Det er skræmmende, men ikke desto mindre sandt. Han har så fandens mange gode intentioner – det er vi faktisk ret mange der har. Om jeg så skal grine eller græde over, at han er lige så piv ringe til at holde fast i dem som vi andre ved jeg ikke! Han kunne næsten ikke vente på, at jeg fik købt og oprettet det abonnement til ham i fitness, så han kunne komme ind og træne (og ikke mindst forstørre) sine guns....

Så skete det dæleme igen!

Her i weekenden har der været MTB marathon i Aalborg. Teenageren og farmand var tilmeldt på 55 km ruten. Farmand måtte vist have revance fra sidste år – hvordan det gik der, kan du læse HER Jeg må blankt erkende, at træningen til dette års MTB marathon ca. var samme standard som sidste år, så der har været ca. ingen træning! Farmand var i krise! Han vidste det ville blive hårdt. Meget hårdt! Jeg blev sendt i Rema efter forsyninger til ruten, men købte selvfølgelig det forkerte (hvad fa’en ved jeg om det??? – Ingenting åbenbart!), men farmand var ligeglad – alt der kunne ædes var velkommen! Teenageren derimod tog det mere stille og roligt, for han vidste uanset hvad,...

Gør det noget, der er forskel?

I dag er det præcis ét år siden teenageren blev konfirmeret. Èt år siden han trådte ind i de voksnes rækker. Meget er faktisk sket med teenageren på det år. Selvom der er utrolig tomt (sådan føles det i hvert fald tit) på øverste etage, så virker det faktisk til, at nogle af de få brikker der er, er ved at falde lidt på plads. Der er måske håb forude. Det er ét år siden vi havde den skønneste dag lige efter teenagerens hoved. Han havde i hvert fald fået det, som han gerne ville – uden det på nogen måde var urimeligt. Nu er det atter blevet konfirmationstid for en ny flok forventningsfulde unge mennesker, og som traditionen foreskriver,...